|
Lassie NYT
2015
Hele flokken fotograferet en af de allersidste dage inden
årsskiftet til 2015
(Husk at jeg meget gerne vil have billeder, når der er noget at
fortælle om jeres Lassier)
(Forklaring på forkortelser
brugt i teksten findes nederst på
siden) |
31. december
Opsummering af hvad der er sket for Lassierne
Klik på teksten over dette - eller klik
her
|
27. december
Årets sidste Lassietur gik til Stensbøgskov i Sorø, og trods for
et heftigt regnvejr lige op til vores turstart, var det
minimalt, hvad regn vi fik på turen. Vi snakkede faktisk om, at
vi slet ikke kan huske en Lassietur i regnvejr. Vi havde en
dejlig tur med 10 Lassier og 2
wannabes.
Her er vi alle nær Buick, og det er fra venstre:
Morgan, Ike,
Ginger, Cody, DeeDee, Hayley, Chanti, Peia, Malou, og de 2
wannabes Cozmo og Quarterman.
Tak for turen alle sammen - som sædvanligt super
hyggeligt :-) |
|
21. november
Peia og Malou er jo et par meget aktive Lassiepiger, og de
træder op til mangt og meget, og i dag var det Dogdance - eller
som retteligen hedder HTM (Heelwork To Music).
Conni skulle op med begge piger i Sorø Hallen, og jeg tog med
for se dem, og
det var en forhøjelse.
De gjorde det rigtig godt, og opnåede begge de eftertragtede
Q-point, som betyder at deres program var super fint, og at de
var blandt de 5 bedste i klassen.
Peia blev 2. vinder = 4 Q-point, og Malou blev 4. vinder = 2
Q-point :-)
Tak fordi
jeg fik mulighed for at være med
og
STORT TILLYKKE CONNI MED DET
FLOTTE RESULTAT |
8. november
Flot vejr og dejligt selskab var rammen om dagens Lassietur
langs Sorø Sø til Parnasgrunden, hvor vi indtog den medbragte
kaffe, og jeg trakterede med sunde kager - med ingefær og
chokolade, og begge dele er jo sunde. Jeg bedyrede at jo flere
kager man spiste - jo sundere blev man ;-)
Der var noget kort varsel til denne tur, men vi var da alligevel
en pæn flok. Og 11 Lassier og deres familier nød den dejlige tur
Tak til alle, herligt at se jer og alle hundene, jeg håber vi
ses igen til næste Lassietur i december. |
25.
oktober
Flot gennemført
performance
i HTM (Heelwork To Music) for Malou og Peia.
Det var debut for Malou og 2. gang for Peia at de var til
officielle HTM prøve, og de klarede det begge super godt:
Malou blev klassens 2. vinder med 4 Q-point og Peia blev 4.
vinder med 2 Q-point.
Der er 3
dommere i HTM og de bedømmer i kategorierne
"Sværhedsgrad", "Udførelse" og "Musik og fortolkning".
For at rykke op i næste klasse, skal man samle 12 Q-point (eller
oprykningspoint) og for at få sit program godkendt, skal
man opnå mindst 60% af de mulige point i gennemsnit fra de 3
dommere. Får man det og placerer man sig samtidig i top 5, så
opnår man Q-points. Vinderen af klassen får 5 Q-points, nr. 2
får 4, nr. 3 får 3, nr. 4 får 2 og nr. 5 får 1.
Malous musik var "Danser med dig" og Peias var "Botox og
silicone" begge med Kim Larsen. |
Det er virkelig imponerende og jeg ønsker
TILLYKKE til Conni med det flotte resultat. |
11.
oktober
Ved DKK kreds 3's Fynsmesterskab
opnåede Kaylee i dag 99 point i Rally Begynderklassen og blev
dagens 2. vinder.
Da det var 3. gang Kaylee opnåede så flotte
point, kan hun nu smykke sig med den officielle titel:
Rally Begyndermester.
STORT TILLYKKE
til
Susanne og Kaylee det er meget flot klaret, og jeg glæder mig
til at følge jer fremover :-) |
|
3.
oktober
I dag opnåede Ginger endnu en
champion titel, idet hun for 3. gang opnåede en 1. præmie i den
meget svære lydighedsklasse 3.
Ginger er både Rally champion, svensk udstillings champion
og altså nu også Dansk Lydigheds Champion, DKLPCH.
Desuden er Ginger uddannet redningshund, og har også beståede
flere andre prøver, så hun er bestemt en hund med et fantastisk
arbejdsvilligt temperament - selv om den største ros skal gå til
Gingers ejer, som dygtigt har trænet Ginger op til det hele. Man
kommer ikke sovende til sådanne resultater, der skal arbejdes en
hel del, men har man en hund og en fører, der vil og kan - ja,
så er muligheden der.
HJERTELIG TILLYKKE HELLE
Det er virkelig meget imponerende. |
|
27.
september
Det har været meget hårdt for
mig at skrive dette, det er så urimeligt og helt uforståeligt,
så jeg har været for berørt til at kunne skrive om det før nu.
Men fakta er, at Kira fra mit K-kuld blev aflivet i torsdags
(24/9) kun 3½ år gammel, uden at nogen egentlig diagnose blev
stillet og uden at nogen behandling blev startet. Det hele er
gået så ufattelig stærkt, jeg tror kun, det var en god uges tid
tidligere, jeg fik at vide, at ejeren havde opdaget en
tilsyneladende harmløs bule ved navlen på Kira. Den generede
hende vist ikke, men for at være på den sikre side, kontaktede
ejeren dyrlægen for et tjek. Dyrlægen syntes heller ikke det så
alarmerende ud, men for en sikkerhedsskyld bliv der taget en
prøve, den viste, at der ikke var noget grimt (kræft) i, men
”kun” væske og lidt blod.
Igen for en sikkerhedsskyld anbefalede dyrlægen, at den blev
fjernet, og da ejeren havde overvejet en sterilisation af Kira,
blev det aftalt, at det kunne gøres samtidig, når nu Kira
alligevel var i narkose. Men da dyrlægen åbnede for at fjerne
livmoderen, var der en hel del væske i bughulen, og dyrlægen
turde ikke gøre andet end at tappe væsken ud og lukke straks
igen. Et par dage efter blev Kira atter undersøgt, og nu var der
endnu en dyrlæge til stede, Kira blev grundigt
røntgenfotograferet, og der kunne man se, at der var store
mængder af væske i hendes indre og om hendes organer. Dyrlægerne
sagde, at de aldrig havde oplevet noget lignende, de anede ikke
hvad det var, og kunne derfor heller ikke give en behandling.
Dyrlægernes dom var at Kira ikke havde mere end et par uger at
leve i, og anbefalede en aflivning straks. På ejerens spørgsmål
om man burde lade Kira obducere, var deres svar, at det var der
ingen grund til, man ville alligevel ikke finde ud af årsagen?
Jeg må indrømme at jeg ikke har meget tilovers for den type
dyrlæger, for man skal ALTID kæmpe, og ikke bare opgive på
forhånd. Jeg har talt med min egen dyrlæge, og han havde flere
forslag til hvad man kunne – og burde – have gjort, han synes
afgjort at man skulle have forsøgt med en behandling, og han var
ret målløs over, at en obduktion ikke blev anbefalet, da man med
stor sandsynlighed kunne have fået mange informationer ad den
vej.
Det eneste Kiras dyrlæge har haft ret i er nok at Kira ikke
havde lang tid igen – UDEN behandling! Men med behandling ville
hun have haft en chance, måske ikke stor, det ved jeg ikke, men
hun var altså sund og rask for ganske kort tid siden, så at
opgive uden kamp, er ikke ok efter min mening.
Jeg har den største medfølelse med Kiras ejere, de gav Kira et
fantastisk dejligt hjem med masser af kærlighed og spændende
oplevelser. De stoler på deres dyrlæge, det bør man jo også
kunne, men der er situationer, hvor man skal lade en anden se på
hunden – uanset hvor dygtig dyrlægen ellers er. |
12.
september.
Herlig Lassietur i det jyske, hvor Bente og Børge +
Lucky (fra L-kuldet) havde arrangeret en skøn tur i Marielundskoven i Kolding.
14 Lassier + 1 "wannabe" var med på denne dejlige tur, og de
fleste var jo fra Vest siden af Storebæltsbroen, så dem ser jeg
ikke så meget, men noget så dejligt at se dem igen. Og ekstra
flot at Peia, Malou og Ginger tog den lange tur for at være med
:-)
På denne tur var der 5 generationer repræsenteret, idet Daisy er
tipoldemor til K-kuldet, som Kaylee og Molly er fra. Hayley er
mor til dem, DeeDee mormor, Cody er oldefar og altså Daisy
Tipoldemor. Daisy er snart 12 år gammel, men det kan man altså
ikke se på hende.
Tusinde tak til Bente og Børge
for at arrangere turen - og for lækker kage - og til jer alle
sammen for en herlig tur, dejligt at se jer alle sammen.
Næste års "Go-West" tur er allerede langt i hænderne på Kaylee,
der sammen med Susanne og Anne vil arrange en tur på Fyn.
|
6.
september.
Så gjorde han det sandelig igen,
Lucky bestod atter Rally Begynderprøven, og nu
var det 3. gang og dermed er titlen Rally Begyndermester hjemme :-)
Super flot, Lucky og Bente scorede endda 97 point (ud af 100) og
blev dagens 1. vinder
STORT TILLYKKE - DET ER BARE SÅ
GODT GÅET.
- og held og lykke i Øvedeklassen |
6.
september.
Malou var også til Rally prøve i dag, hun er nået
til Ekspertklassen - og den vandt hun sandelig og blev samtidig
Klubmester i SHS (Sydkystens Hunde Skole) FLOT KLARET
OGSÅ STORT TILLYKKE TIL JER |
30. august.
Atter drog en flok Lassier på udstillingstur til
Skurup - og igen havde vi en helt fantastisk dag. Egentlig havde
jeg kun arrangeret turen, for at se om Ginger kunne få sit 3.
certifikat, og dermed blive svensk udstillings champion, da det jo
kun er 3 måneder siden vi sidst var til udstilling. Men da
Ginger ville starte fæld omkring slut august, så kunne det ikke
vente længere. Og det var sandelig godt vi tog af sted, for
Ginger blev Bedst i Racen med det eftertragtede Certifikat - og
blev SVENSK UDSTILLINGS CHAMPION
3 andre Lassier tog turen med over broen, og også de klarede sig
rigtig fint, Malou og Peia fik begge Excellent med CK
(Certifikat kvalitet), Peia blev bedste veteran af alle racer
BIS (hende fik jeg lov til at vis frem), og Baltazar fik Very
Good med en meget flot kritik, kun det at hans tandsæt har
ændret sig lidt med alderen, gjorde at han ikke også fik
Excellent - som han gjorde sidst han var med.
Og arrangøren havde tilmeldt Lassierne i en
opdrætsklasse, og der fik jeg en hel fantastiks flot kritik, og
dommeres hæderspris - ved de afsluttende konkurrencer blev Lassie-opdrætsklassen dagens 2. bedste - slået af en gruppe
schæfere
Wow for en fantastisk dag, og når vi så samtidig havde en super
hyggelig dag, så kan man da ikke forlange mere.
TUSINED
TAK FOR EN DEJLIG DAG - OG TILLYKKE ALLE SAMMEN
|
30. august.
Molly fik en flot debut i Rally
Øvede klassen, idet hun opnåede 87 point og derved sikrede sig
den første "pind" mod titlen Rally Øvede mester :-)
Hjertelig TILLYKKE og held
og lykke fremover |
August.
TRÆNING I STENLILLE
Dansk Kennel Klub, kreds 2 har startet hold op i Stenlille ca. 2
km fra, hvor jeg bor.
Jeg er selv med i bestyrelsen i DKK, Kreds 2 / Stenlille, og
udover træning vil der blive forskellige andre aktiviteter.
Se mere på klubbens
hjemmeside og på FaceBook siden: "DKK Stenlille".
Der er allerede gang i hvalpehold og grundkursus-hold, og nye
hold starter op til oktober.
Man skal være medlem af DKK for at deltage, men man kan starte
med et 4 måneders prøve medlemskab. |
23. august.
Lucky (fra L-kuldet) bestod Rally Begynderprøven
for 2. gang, så næste gang han klarer sig lige så fint, opnår
han titlen Rally Begyndermester :-)
STORT TILLYKKE - det er super
flot. |
22. august.
I dag bestod Ginger atter den svære LP 3 med 1.
præmie :-)
Det er virkelig flot, og da det er 2. gang, så mangler der
"bare" endnu en 1. præmie, så er Dansk Lydigheds Champion titlen
hjemme - men det er altså ikke "bare", for det er en ret svær
klasse.
Jeg er nu sikker på, at I nok skal klare den, jeg ønsker held og
lykke med den sidste prøve og
STORT TILLYKKE Helle og Ginger
med dagens flotte resultat |
31. juli.
Endnu en af hvalpene fra V-kuldet er gået til
Regnbuebroen. Det er den 3. fra kuldet, der på kort tid
har måtte sige farvel til sin dejlige familie. Men i
april var det også 12 år siden de blev født, og det en
høj alder for så stor en hund - men det er jo altid for
tidligt for os.
Valdi havde et skønt og langt liv i en vidunderlig
familie, sammen med sin niece Bella, som hans søster,
Vonda er mor til.
Valdi var en dygtig hund, han opnåede flotte resultater
i både Lydighed, Rally og i Dogdance, og han gik til
træning så sent som sidste år - for det elskede han.
Nu er Vonda den sidste tilbage fra V-kuldet, og selv om
hun heldigvis stadig er frisk og går med på vores ture
hver dag, så bliver jeg bekymret, for jeg ved jo, hvor
hurtigt det kan gå, når de er i den alder.
Jeg er meget taknemmelig fordi Valdi fik så dejlig og
kærligt et liv hos Mona og Freddy, og mine tanker er hos
jer - jeg ved hvor ondt det gør. Jeg sender en masse varme knus. |
LP1, LP2, RBM, BØM Lassies Vivaldi |
|
7. juni.
Dejlig
Lassietur i Ådalen i Frederikssund arrangeret af Helle og
Ginger.
Vi gik en smuk tur tilpasset så den var perfekt til et par små
hvalpebasser, og Kevin og Choctaw nød helt bestemt også at være
sammen med alle deres nye venner.
På turen kom vi forbi "bogtræet", hvor man kunne bytte bøger,
super sjov idé.
Tak for - som altid - en herlig tur med dejlige Lassie-venner
:-) |
1. juni.
I går fik jeg en meget sørgelig opringning, om at
Vondas kuldbror, Memphis havde det meget dårligt, og om jeg ikke
ville komme. Selvfølgelig ville jeg det, og der var desværre
ikke tvivl om at nu kunne Memphis ikke mere. Memphis var frisk
til det sidste, men når hunde kommer op i en alder på over 12
år, så ved vi jo, at deres liv lakker mod enden, men vi håber jo
altid på, at de lige snupper et par år mere. Memphis' ejere var
knuste, for de var heller ikke i tvivl, så med mindre der skete
et mirakel i løbet af natten, måtte de gøre det sidste og
sværeste for deres elskede Prins........ og i dag måtte dyrlægen
slutte et prægtigt hundeliv.
Tak Anja og Peter for at I gav Lunas lille dreng et så dejligt,
langt og værdigt hundeliv, og også en kæmpe tak for det
fantastiske venskab, der startede første gang I kom her, og Luna
gav Peter et stort kys. Memphis og Anjas kærlighed blev beseglet
allerførste gang Anja hold sin prins i armene, da han bare var
nogle få uger gammel, og selv om han af og til kunne have sin
egen mening om tingene, så rettede man jo bare ind efter
prinsens ønske.
Heldigvis har I lillebror Buick, så helt tomt bliver der ikke -
men det hjælper jo ikke på savnet.
Masser af varme knus herfra.
|
30. maj.
Udstillingstur til Burlöv Brugshundeklub i
Sverige.
Morgan, Ginger, Kaylee og Chanti var tilmeldt, og vi havde en
super dejlig og hyggelig dag.
Denne dommer synes at Morgan var lige kraftig nok, men det er
en 100 % amerikansk han jo.
I dag lod vi dog svenskerne rende med rosetterne, selv om jeg
egentlig ikke så ret mange blive uddelt, tror dommeren var
”sparsommelig” med dem.
Først var det Morgan, han var lige lidt for kraftig (læs
maskulin) i hovedet efter dommerens smag, så han fik en ”Very Good” i stedet for en Excellent. Så var det Chanti, og lige da
hun kom ind i ringen var der noget, der gjorde hende
forskrækket, (noget telt vinden hev voldsomt i) så det var ikke
særlig let at vise hende, så hun måtte nøjes med en Good,
hvilket var helt fortjent. Ellers tog hun alt
udstillings-halløjet rigtig flot. Så var det Ginger og Kaylee,
de fik begge Excellent, Ginger vandt klassen og Kaylee blev
nummer 2. Desværre blev der ikke uddelt noget CK – og altså ikke
noget Cert – og begrundelsen var at Ginger ikke var i fuld pels.
Øv lidt ærgerligt, men fair nok. Så nu skal der planlægges en
udstilling om bare et par måneder, så Ginger kan vise hvor smuk
hun er i fuld pels.
Tusinde tak for en dejlig og
hygge dag og tillykke med de fine kritikker – I gjorde det super
godt. Jeg glæder mig allerede til næste gang :-)
Se Josephines skønne billeder
her |
23. maj.
Kaylee
fik i dag sin 2. "pind" i Rally Begynderklassen ved Old English
Sheepdog klubbens arrangement i Nyborg.
Super flot klaret af Susanne og Kaylee
STORT TILLYKKE HERFRA |
15. maj.
Disse 2
skønne kuldbrødre kom til Danmark fra kennel Wall Street i
Tyskland.
Den tricolour, Kevin, er ejet af mig i fællesskab med familien
Lauritsen, men det er planen at begge skal indgå i mit kommende
avlsarbejde. Læs mere om dem på Kevins side
|
9. maj.
Ika var
til dobbelt agilitystævne arrangeret af Slagelse Hundesport. Der
er ikke mange collier repræsenteret ved agility stævner, og Ika
var da også den eneste deltagende collie. Ika løb 4 løb på
dagen: 2 i agility klasse 1 og 2 i spring klasse 1. Der var over
50 hunde i hver af klasserne for store hunde, og Ika klarede sig
virkelig fint. Hun fik 3 "pinde" med hjem: 2 i agility og 1 i
spring, og placerede sig altså blandt de 5 bedste i 3 af
klasserne - SUPER FLOT
KÆMPE TILLYKKE til
Ika og hendes fantastiske fører, Ronja - jeg er meget imponeret.
Billederne er fra et tidligere stævne. |
26. april.
Lassietur til Akademihaven i Sorø.
Jeg havde gæster fra Holland denne weekend, og de ville meget
gerne med på en Lassietur.
Men da
skovene myldrer med flåter fra nu af, så kunne det ikke blive en
skovtur. Derfor gik turen til Akademiparken i Sorø, og det var
bestemt også et skønt sted, der ligger lige ud til Sorø sø. Vi
var ikke så mange denne gang, men vi havde det super hyggeligt
og vejret var så venligt at holde tørt - det regnede inden turen
og efter, vi havde hele turen i tørvejr.
Tusinde tak for hyggeligt selskab, og tak til fotograferne :-)
Her er vi gået ud på broen ved Sorø
sø...... |
og her har vi taget opstilling ved
statuen af Ludvig Holberg |
|
19. april.
Malou var til både Rally- og LP prøver i weekenden og
klarede sig rigtig godt begge dage, men søndagen var nu
alligevel allerbedst, for der fik hun 1. præmie i LP 2
og kan dermed tilføje titlen LP 2, til dem hun allerede
har.
Super flot
gået og et kæmpe
TILLYKKE til Conni
for det imponerende resultat
|
|
|
8.
marts.
Så var der atter udkald til en Lassietur, vi gik en 6-7
km tur gennem Store Bøgeskov med start og slut ved Gyrstinge Sø.
Vi var super heldige med vejret, for det var nærmest forår, så
vi havde det herligste solskinsvejr både til turen og til kaffen
bagefter.
Se selv hvor smukt der er ved søen - Tusinde tak for en dejlig
tur alle sammen
|
22. februar.
"Lille" Malou - ja lille er hun ikke, men hun er altså
kun knap 2 år - debuterede i Rally Ekspertklassen i dag, og den
klasse er ikke hel nem. Men Malou scorede 93 point ud af 100
mulige og blev dagens 3. bedste i klassen - SUPER FLOT.
KÆMPE TILLYKKE TIL CONNI - Det er
meget imponerende |
8. februar.
Årets collier 2014 blev som vanligt hædret ved DCK's
første udstilling, og her blev Malou hyldet som bedste i LP1,
næstbedste i Rally Begynder og bedste i Rally Øvede. Peia blev
årets bedste i Rally Championklassen, og da det kun var hende,
der var med, så klarede hun at få de alle fine rosetter på. Peia
blev samtidig udstillet, og opnåede Very Good, kritikken af
hende var fin, men dommerne syntes hun var "et nummer for stor"
;-)
Malou hyggede sig her med dejlig leg, mens Mor og Peia tog den
lange tur til Jylland.
HJERTELIG TILLYKKE MED DET FLOTTE
RESULTAT, CONNI - SUPER FLOT
|
7. februar.
Årets første Lassietur havde jeg arrangeret, og den gik
til mit nærområde, nemlig en tur rundt i Bromme plantage ved
Sorø og i det nærliggende område. Vi var kun en lille flok denne
gang, men som altid havde vi en hyggelig og dejlig tur i fint -
omend blæsende - vejr. Det med blæsten var nu ikke noget problem
gennem skoven, hvor der var læ, men da vi kom op på et høj
bakke, hvorfra man kunne se helt til Storebæltsbroen, så
var vi godt nok ved at blæse væk.
Tak til alle de seje, som her er fotograferet på en bakketop,
hvor der var sk... koldt ;-)
|
6. februar.
En meget trist dag, hvor jeg fik den sørgelige besked, at
Helle havde måtte sige et sidste farvel til Lassies Sweet
Vanilla.
Vanilla blev næsten 12 år gammel, og havde været syg det sidste
års tid, men haft det fint på den medicin hun fik. Men nu kunne
kroppen ikke længere, og det sidste Helle kunne gøre for sin
højt elskede hundepige, var at give hende fred. For mig var
Vanilla også noget ganske særligt, jeg har jo hendes kuldsøster,
Vonda, og Helle og jeg har sammen været til utallige prøver med
vores hundepiger. Vanilla var den første Lassie, der opnåede
titlen Dansk Lydigheds Champion, og hun blev også Rally
Champion. Hun bestod DCK's Brugsprøve og så var hun en af de
meget få collier, der er uddannet Redningshund, hvor hun desuden
har deltaget i og bestået et lavinekursus i udlandet, og jeg
kunne blive ved med at skrive om dejlige Vanilla.
Ved salget af Vanilla fik jeg som "sidegevinst" et fantastisk
venskab - TAK Helle, det betyder meget for mig, og mine tanker
er hos dig i denne svære tid. |
Vanilla var fra V-kuldet født i 2003
Hun var datter af Luna og
Tjalfe, og nu er
forenet med dem ved Regnbuebroen.
Billedet er taget i sommeren 2011 |
|
6. januar.
Collieklubben hylder hvert år de collier, der har klaret
sig bedst ved officielle lydighedsprøver og rallyprøver - og på
udstillinger - i det forgangne år. Pointene for 2014 er nu talt
sammen, og Lassierne har sandelig klaret sig super fint både i
lydighed og rally - ingen Lassier har været udstillet i Danmark
i 2014.
Se listen med alle de dygtige
Lassier - jeg ønsker KÆMPE
TILLYKKE |
4. januar
Ny side med "Lidt af hvert"
- tips og ideer for Lassie-folket.
|
1. januar
Klik på teksten over dette - eller klik
her
|
Lassie NYT
2014
|
|
|
Info om forkortelser: DCK: Dansk
Collie Klub
DCK/LAU: Lydigheds- og Aktivitets Udvalget i Dansk Collieklub
DKK: Dansk Kennel Klub
DcH: Danmarks civile
Hundeføringsforening. Lydighed:
LP 1, LP 2 og LP 3 = Lydighedsklasse 1, 2, og 3, hvis hunden
består disse klasser får den titlen LP 1 / LP 2 / LP 3
DKLPCH:
Hvis hunden består klasse 1 og 2 med 1. præmie samt klasse 3 med
1. præmie 3 gange får den titlen Danske Lydigheds Champion
Rally:
RBM = Rally Begynder Mester. Titlen gives efter 3 gange bestået
begynderklasse med over 70 point - eller efter 100 point. Titlen
giver samtidig ret til oprykning i Øvedeklassen.
RØM = Rally Øvede Mester. Titlen gives efter 3 gange bestået Øvedeklasse med over 80 point - eller efter 100 point.
Titlen giver samtidig ret til oprykning i Ekspertklassen.
DKRLCH = Dansk Rally Champion. For at opnå denne fine titel,
skal hunden bestå Ekspertklassen 3 gange med over 95 point. UHM = UngHundeMentalbeskrivning
En Mentaltest fortrinsvis for hunde fra 10 måneder til 2 år.
|
Se Lassie NYT 2014
og opsummering i
Året der gik
2014Se Lassie NYT 2013
og opsummering i
Året der gik
2013
Se Lassie NYT 2012
og opsummering i
Året der gik
2012
Se Lassie NYT 2011
og opsummering i
Året der gik
2011
Se Lassie NYT 2010
og opsummering i
Året der gik
2010
Se Lassie NYT 2009
og opsummering i
Året der gik 2009
Se Lassie NYT 2008
og opsummering i
Året der gik 2008
Se Lassie NYT 2007
og opsummering i
Året der gik 2007
Se
Lassie NYT
2006
|
|