OPDRÆT
2010 blev først og fremmest et år
med hvalpe
I 2009 fik vi ingen hvalpe, men 2010 blev lidt af et hvalpeboom
;-)
H-kuldet:
DeeDee startede i marts, det var hendes første kuld hvalpe, og
samtidig mit første kuld med blue merle hvalpe. Faderen til dette kuld
er den smukke
Mason, som kommer fra
Alfenloch kennelen i Canada. Der kom
8 hvalpe, (hvoraf den ene desværre ikke var livsdygtig), og det fordelte
sig med 3 blue merle + 2 tricolour hanner og 2 tricolour tæver. DeeDee
var en super god mor, og det var spændende med en ny farvevariant, og
der var sandelig også hurtigt bud efter de særprægede "blå" drenge -
der kom jo desværre ingen "blå" piger i kuldet.
Fra dette kuld blev der eksporteret 2 af de blue merle hanhvalpe, den
ene kom til Holland og den anden til Finland. Resten af hvalpene blev
fordelt med 2 i Jylland og 2 på Sjælland - og jeg "kom til" at beholde
en tricolour tæve, Hayley, og det har jeg sandelig ikke fortrudt.
|
DeeDee med hele sit kuld
|
I- + J-kuldene:
I juni var det så både Aica og Daisys tur til at få hvalpe, og begge med
den samme han, nemlig skønne Bjarne, fra
kennel Immortal Lady's
i
Tyskland. Aica fik 7 hvalpe, 1 tricolour + 3 zoble hanner og 3 zoble
tæver. Daisy fødte 2 dage senere og hun fik 4 hvalpe, 3 hanner og 1
tæve - alle zoble. Det var en herlig flok, og da der kun var 2 dage
imellem dem, så var alle 11 hvalpe sammen fra de var omkring 4 uger gamle.
Mødrene havde ingen problemer med at være sammen om at give dem mælk, og hvalpene var også
ligeglade med om det nu var den rigtige mor eller tanten, bare der var
en ledig plads i mælkebaren. Fra disse kuld blev en tæve eksporteret til
Norge, og de øvrige fordelte sig med 2 i Jylland og resten rundt om på
Sjælland. |
Aica med sine 7 hvalpe |
- og Daisy med sine 4 børn. |
Selv om det i år er blevet til 18 hvalpe i alt, er alle hvalpe
blevet forudbestilt inden de var 8 uger gamle og kunne rejse hjemmefra -
ja der var dog en enkelt hvalpekøber, der af personlige årsager, meldte fra natten før, hun skulle hente sin hvalp, så ham
måtte jeg lige sætte til salg igen. Men der gik ikke længe, før han også
havde fundet sig et super godt hjem - endda sammen med en anden Lassie-collie
:-)
Det er lidt sjovt at tænke på, at der er Lassier
rundt omkring i Europa: 1 i både Schweiz, Norge og Finland, 2 i Tyskland
og 3 i Holland, og jeg hører jævnlig fra dem alle, og får herlige
billeder. Jeg har også haft
henvendelser fra både Frankrig, Italien og Spanien, men jeg skal have en
hel speciel god fornemmelse for at sælge til familier så langt væk, har
jeg ikke det, så får de et Nej.
Desuden er der flere kuld med en Lassie-far i Sverige, og nu er der
sandelig også et kuld med en Lassie-mor i Tyskland.
Året bød også på at en 2 år gammel Lassie-pige skulle have et nyt hjem.
Det er noget jeg altid bliver meget ked af, for jeg ønsker jo af hele
mit hjerte, at de hvalpe jeg sælger, aldrig skal skifte hjem mere. Men
fakta er, at det af og til - af forskellige grunde - er nødvendigt at
finde et nyt hjem til en voksen hund. Selv om jeg bliver ked af at
hunden ikke kan være i sit hjem mere, så er jeg også meget taknemmelig
over, at jeg får den tilbage og derved mulighed for at vælge det nye hjem.
Det har jeg måtte gøre mange gange, og hver gang har der hurtig vist sig
en familie, der med kyshånd ville tage en voksen Lassie til sig. Det
skete heldigvis også denne gang, så Vanessa, der ellers boede på
en kennel i Sverige, er flyttet tilbage til Danmark, hvor hun nu lever som højt elsket "enebarn".
I skrivende stund har jeg netop fået besked om, at endnu en Lassie skal have
et nyt hjem. Det er en tricolour han fra
mit H-kuld, så han er bare 9 måneder gammel - og kuldbror til min Hayley.
Denne gang er det pga. pludselig opstået alvorlig sygdom hos ejeren, hvor der
ingen mulighed er for at genvinde kræfterne. Jeg ønsker rigtig god
bedring, og takker mange gange, fordi I overlader Jack til mig, jeg
lover, at jeg nok skal finde et super godt hjem til ham.
|
TRÆNING OG PRØVER
Pga. 3 kuld hvalpe i år, har jeg holdt lange pauser
med både træning og prøver, for når jeg har hvalpe, så tager de næsten al min tid.
Men så har hundene bare
haft et "fjumreår", og da jeg ikke skal nå noget som helst til
nogen
bestemt tid, så går vi bare i gang, når der atter er ro i lejren.
Men selv om der ikke er blevet trænet meget, så er DeeDee da blevet både
Rally Begynder- + Viderekommende Mester i år, og træner desuden i
C-klassen i DcH, hvor hun bl.a. lærer sporsøg, feltsøg, rundering og
meget andet spændende.
Vonda har også gjort det godt, hun er blevet
Rally Champion i år - som hendes halvbror, Cody blev sidste år.
Ellers er det bare blevet til hyggetræning, for de kan jo alle godt lide
at lave noget, og sådan ser deres træningsplan ud - i aldersrækkefølge:
Luna laver lidt Rally, men jeg tror ikke hun kommer med til flere prøver.
Vonda træner til Rally Champion klassen, den har jeg aldrig
prøvet før, så det bliver spændende. Desuden håber jeg, at få tid til at
gøre vores nye dogdance nummer færdig, for den sport vil jeg gerne genoptage,
men det er det mest tidskrævende af alt.
Det samme gælder for Daisy, hende har jeg også et nyt nummer klar til, men
der er lang vej endnu - jeg håber vi kan stille op i
2011?
Aica træner agility - på hyggeplan, dog stiller hun op til
klubmesterskaberne, og plejer at klare sig rigtig pænt.
Cody skal trænes i LP3, det har jeg forsømt en hel del, men i år håber
jeg at få ham klar til en prøve.
DeeDee fortsætter både i Rally og i DcH, og hun vil også blive
tilmeldt prøver både i Rally og i DcH's C-klasse i 2011
Yngste, Hayley, skal starte det nye år med DcH's Begynder-klasse, og vil
muligvis også få lov til at prøve lidt agility - når hun er blevet 1 år.
Og jeg kan nok ikke lade være med at lave lidt Rally med hende også.
Ja, det er planerne - men om de holder, vil tiden vise ;-) |
Det er flere gange blevet til vinderplaceringer til
Lassierne. Flere Lassier har gjort sig flot bemærket i år til
Rally konkurrencerne.
Ginger opnåede 100 point (hvilket er max) første gang hun var til prøve,
og det gentog hun i en senere - og sværere - prøve.
Bella løb også med max point i en Rally prøve, og desuden har Vanilla,
Valdi, Peia og Gandhi klaret sig rigtig flot. Fellow, der bor i Jylland
er også kommet godt i gang med Rally, og jeg er sikker på at vi hører
mere til ham til næste år.
Mason - som er far til mit H-kuld - har også været ude og "lege" med
Rally, og han klarede også prøven. |
Billede fra Collieklubbens LP og
Rally konkurrence i Køge d. 12. juni 2010
Fra venstre er det Gandhi, Ginger, Vanilla, Mason,
Peia og Valdi - Valdi var oppe i den svære LP3 |
|
ÅRETS LYDIGHEDS- og RALLY COLLIER 2009
De mest
vindende collier indenfor lydighed og rally bliver hvert år hyldet
af Collieklubben, men da årets lydigheds collier bliver først fundet, når hele året er gået, så
kender vi jo først resultatet i starten af året efter.
Derfor er det Årets Lydigheds
Collier for 2009, der kommer med på min "Året, der gik 2010", jeg kender
jo først
resultatet i 2010.
Lassierne klarede sig atter rigtig fint i 2009 indenfor både
Lydighed og Rally:
DeeDee blev årets 3. bedste i LP 1, og hendes
faster, Peia blev årets bedste i LP 2
I Rally blev Luna nr. 1 i Begynderklassen, og Cody
nr. 3 i Ekspertklassen. |
Luna med sin kæmpestore roset for at blive nr. 1 i
Rally Begynderklassen
Rosetterne var så store, at de ikke kunne
hænges i hundenes halsbånd,
så jeg måtte bruge et hegn, når jeg nu ville have et billede. |
MENTALBESKRIVNING
|
|
I år blev der endelig arrangeret en
Mentalbeskrivning - eller UHM (Unghundementalbeskrivning) i
Collieklubben, og der var fint fremmøde af
Lassier:
4 af dagens 10 deltagende hunde var opdrættet her, og
så var Mason, som jo er far til
mit H-kuld, også med.
Alle Lassierne + Mason klarede sig rigtig godt, og jeg var meget stolt af dem. Alle fik fine bedømmelser og deres afreaktioner
efter de forskellige påvirkninger var også ret flotte.
Ingen reagerede negativt og selv "skarp lyd" (skud) klarede alle
super flot.
Tusinde tak til Anette med Gandhi, Helle med Ginger, Lone med Ziggy
og også Martin med Mason fordi I ville være
med. Det var fantastisk at se - og jeg troppede op med Cody, som
også klarede det flot. |
Gandhi, Ginger, Mason, Ziggy og Cody |
INSTINKTTEST
Collieklubbens aktivitetsudvalg arrangerede i år en en såkaldt
"instinkt test". Det er en prøve på hvor meget hyrdeinstinkt, der er i hunden,
og er jo egentlig bare for sjov, da ingen af dem skal bruges til
hyrde-arbejde, men absolut meget interessant at se.
Der var 5 Lassier med i alderen fra knap 2 år til 9½ år,
og det var en helt fantastisk positiv oplevelse, og en
rigtig sjov dag for både hunde
og førere.
Det foregik hos dygtige
Camilla Runchel,
TipTopAussie
i Svinninge, og jeg planlægger at arrangere en hyrdedag for
Lassier i 2011, da mange har vist interesse for det.
Her er det DeeDee og mig, der "leger" med nogle får
UDSTILLING
Igen i år gik turen over Sundet, til en
udstillingsdag arrangeret af Svensk Brugshunde Klub
4
Lassier + 1 "næsten Lassie" skulle bedømmes af dommer Petra Junehall,
og det gik sandelig super godt.
Først var Hayley inde i hvalpeklassen,
som hun vandt med HP (hæderspris), og blev bedste tævehvalp.
Så
var Gandhi og Ziggy i åbenklasse hanner, hvor de begge fik 1.
præmie og Gandhi blev endda 1. vinder og Ziggy 3. vinder.
Derefter var det Gingers tur, hun var i åbenklasse tæver, og den vandt
hun, så blev hun bedste tæve, og så bedst i racen med certifikat. Det er
det flotteste en Lassie har gjort det, og i det hele taget fantastisk
flot af alle.
Alle Lassierne fik 1. præmier og der var en Lassie, der blev 1. vinder i
samtlige de klasser, de var inde i - selv "næsten Lassien", Tarco
vandt sin klasse, han var inde i unghundeklasse hanner og fik 1. p -
Tarco er ikke opdrættet af mig, men efter 2 Lassier, så det er jo tæt på
at han er en Lassie.
Her er Hayley på sin første udstilling 8 måneder
gammel i hvalpeklassen - som hun vandt
LASSIE-ARRANGEMENTER
Atter i år har der været stor tilslutning til
Lassie-turene, og jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har arrangeret
en tur, men sandelig også til alle dem, der troligt tropper op og gør
turene både hyggelige og sjove. I år prøvede vi for første gang at
arrangere en tur i Jylland, og det var bestemt en succes, mange
sjællændere tog den lange tur, og nogle af Jyderne havde nu også ret
langt at køre - og det var der ingen der fortrød.
Det er blevet til 8 Lassieture, og et par trænings- og hyggedage samt en
før-udstillingsdag her på kennelen.
Den årlige Lassiedag blev atter afviklet i dejlig solskinsvejr, og i år
havde vi demonstration af "Let hundemassage til
husbehov", og det var særdeles interessant. Jeg er meget glad for at I
kommer og gør dagen til noget helt særligt - TAK
|