Lassie NYT 2008

Her på siden vil jeg prøve at orientere om stort og småt, der har relation til Lassie-hundene.

Alle nævnte hunde er enten opdrættet og/eller ejet (eller medejet) af kennel Lassie, men de figurerer for nemheds skyld kun med deres kaldenavn.
Søger man rundt omkring på siderne, vil man kunne finde dem alle.

LP er en forkortelse af Lydigheds Prøve, og der er 4 klasser: 1, 2, 3 og elite.
Består man en prøve med 1. præmie, får hunden titlen LP + den prøve den er gået op i foran sit stambogsnavn som officiel titel.
Består hunden LP 3 med 1. præmie 3 gange bliver hunden DKLPCH = Dansk Lydigheds Champion.

RB er en forkortelse for Rally Begyndermester, RV betyder Rally Viderekommende mester og RC står for Rally Champion.

Men husk - der skal også være tid til at have det sjovt

Her er det Aica og Cody i vild leg

Se opsummering på Året der gik
 

28. december
Årets sidste Fælles luftetur for Lassie-hunde gik til Hedeland, hvor Inge & Bent + Thala atter havde tilrettelagt en skøn tur. Denne gang havde vi en hytte at gå ind i efter turen, det var ren luksus, og Inges hjemmebagte honningkage smagte bare vidunderlig. Tusinde tak Inge.
Vi var rigtig mange, og der var både ældre Lassier fra P, S og T - kuldene og helt unge fra de sidste F og G kuld - og så en masse midt imellem. Herligt at se jer alle sammen - dejligt at I tropper op til disse ture.  Desværre fik vi ikke taget et fællesbillede, men her er et med nogle få Lassier, der viser hvor smukt der i Hedeland


Se mange billeder fra turen her

25. december
Så kom Kennel Lassie på Facebook, og jeg indbyder alle Lassie ejere til at være med.
Her kan man møde andre ejere af Lassie-collier, man kan fortælle om sin hund, lægge billeder ind og måske få kontakt med nogle, der bor tæt ved. Gruppen hedder: Kennel Lassie og er en såkaldt "åben gruppe", hvor man bare kan tilmelde sig - men man skal være medlem af Facebook, for at kunne deltage. Det er dog ganske let at blive medlem af Facebook, alle kan være med.
Jeg håber, at det vil blive et aktivt forum for mange ejere af hunde fra mit opdræt.

14. december
I dag var der officiel prøve i Rally afviklet i Albertslund og med Frank Kuhfeld som bedømmer.
Her var Bella og Valdi tilmeldt i henholdsvis Begynder-klassen og Viderekommende-klassen, og for begge gjaldt det, at det var deres 3. prøve, så hvis de atter bestod, var "Mester-titlen" hjemme. 
Begge hunde klarede sig flot, Bella fik 90 point og det var endda ikke hende, der lavede den ene fejl, der kostede 10 point. Valdi klarede også sin klasse flot og fik 94 point - og her var det vist ham selv, der var lidt længe om at få sat sig ned ved et par af momenterne.
Jeg synes det er FANTASTISK FLOT og ønsker de 2 nyslåede mestre: Begyndermester Bella og Viderekommendemester Valdi:
STORT TILLYKKE - FLOT KLARET MONA
13. december
Trænings- og hygge dag her på kennelen.
Det holdt heldigvis tørvejr, så vi kunne gennemføre, men det var nu lidt koldt. Ejerne til hvalpene Ginger, Gandhi, Charlie og Viggo, den lidt ældre Ziggy, og de voksne: Bella, Valdi og Vanilla samt gæstehunden Mason trodsede kulden og troppede op. Vi havde en hyggelig dag, hvor hundene nok fik leget mere end de fik trænet, men det må vi jo gøre om en dag, det ikke er helt så koldt. Det var dejligt at se jer, og da Ilse (Charlies mor) lige havde haft fødselsdag, så havde hun en skøn kage-dame med :-)
TUSINDE TAK
DET  VAR SANDELIG LÆKKET

Og Mona havde et par gode opskrifter på - nej ikke en kage - men på lækkert guf, se dem her


Se mange billeder fra dagen hos Lassiepigerne

29. november
Hundeskolen Ophian afholdt en Dogdancing konkurrence i Værløse, med over 70 deltagere - hvilket er rekord. Mona med Valdi debuterede i flot stil i Free Style klasse 1, hvor også jeg og  Daisy var med. Valdi var bedst, han fik 21,7 point og blev dagens 5. vinder med 1 Q point (oprykningspoint). Det var super flot at se dem  STORT TILLYKKE Mona.
Daisy, der især i starten var mere interesseret i at komme i kontakt med publikum, end i at holde kontakten til mig, fik 20,1 point og blev nr 7, og bestod atter klassen - men uden Q-point.
Der var 18 hunde i klassen, så det var rigtig godt klaret af de to Lassier.

Mona og Valdi danser

Se billeder af Daisy og Valdi  her
og billeder af alle her

23. november
Så kom der endelig gang i Lassie-turene igen efter en lang pause, hvor jeg har haft nok at gøre med pasning og prægning af 13 dejlige hvalpe. Turen gik til Tystrup
-Bavelse Naturpark, og der delte vi os i 2 hold. Hvalpene gik med Helle en kort tur og de store gik med mig en noget længere rute, men vi samledes naturligvis til det hyggelige fælles kaffe/te slabberas. Vi var rigtig mange denne gang - 17 hunde i alderen fra 7 år og ned til 3 måneder. Herligt - Tak alle sammen for en skøn dag.


Se flere billeder hos Lassiepigerne

15. november
Udstilling i Åstorp i Sverige.
Da Ambers familie planlægger hvalpe til næste år, skal den officielle avlsgodkendelse jo lige være på plads inden, og det vil bl.a. sige en  godkendelse på en officiel udstilling. Da min DeeDee jo også skal have sin avlsgodkendelse på plads, så kom hun med.
Det gik rigtig godt, for selv om Amber er i voldsom fæld, og hendes ene ører ikke rigtig ville, som vi vil - det var lige lovlig let - ja så fik hun sin godkendelse. Hun fik en 2. præmie, og  dommeren sagde, at hvis begge ører havde siddet helt korrekt, så havde hun fået en 1. præmie.
DeeDee klarede sig langt over forventning, hun fik 1. præmie og vandt sin klasse, fik CK (certifikat kvalitet) og blev 2. bedst tæve på dagen. Ganske godt klaret af en knap 10 måneder gammel hundepige.
Det er lidt absurd at tænke på, at hver gang jeg udstiller i Sverige, så går det super godt, mens det i Danmark svinger helt utroligt meget. Det er samme standard, der dømmes efter, bedømmelsen godkendes fuldt ud af DKK, dommerne er de samme, som også dømmer i Danmark - og ved denne udstilling var dommeren endda dansk! Hvorfor der er denne forskel, fatter jeg bare ikke? Læs DeeDee's bedømmelse på hendes egen side
Oktober - men det er en gammel nyhed, jeg blev dog først klar over det nu.
Det er sandelig en af "mine" hunde der er filmhunden i en af Velfac reklamerne inden vejrudsigten på TV2.
Det er Lassies Provo, og jeg synes jo nok, at det var en prægtig stor og smuk collie ;-)
Tak til Provos familie for en kopi reklamen, nu har jeg den heldigvis selv :-)

19. september
Officielle prøver i Rally-lydighed arrangeret af Dansk Hunde Skole i Roskilde, hvor Mona havde Bella med i Begynder klassen og Valdi i Viderekommende klassen - og jeg havde Vonda og Cody med i Ekspert klassen.
Monas hunde klarede det flot, både Bella og Valdi fik over 90 point i hver deres klasse - FLOT, mens jeg ikke kom over "skammegrænsen"! Godt nok bestod begge hunde, men det var afgjort min skyld, at det gik så ringe!!!
14. september
Der var officielle lydighedsprøver i dag, og Mona og Bella klarede LP 1 med 163,5 point og fik derved en 1. præmie og titlen LP 1
STORT TILLYKKE
Det har I sandelig fortjent :-))))

7. september
DSS (Dressur Sammenarbejdende Specialklubber) afholdt Landskonkurrence, og der var deltagelse af 5 Lassie-collier.
Det synes jeg er meget flot og alle blev placeret blandt de bedste collier i de klasser de deltog i. Jeg ønsker stort
TILLYKKE til jer alle, dejligt at I tropper op og "viser flaget", jeg håber at jeg kan være med næste år.
1. september
Daisy og Memphis blev forældre til 7 skønne zoble hvalpe. 
Ligesom Aica blev det til 4 drenge og 3 piger, men da Daisy er genetisk 100 % zobel, kan hun kun give zoble hvalpe, også selv om farmand er tricolour.
Mor og børn - vist også far Memphis - har det alle fint.
Dette kuld har også fået sin egen side og kan følges her
På billedet er de kun få timer gamle
24. august
Aica og Cody overraskede os alle, og leverede et helt vidunderlige kuld på 7 store dejlige hvalpe. Der kom 4 drenge (3 zoble og 1 tricolour) og 3 piger (2 zoble og 1 tricolour), og alle super friske og fulde af energi.
Dette kuld kan følges her

Hvis der er nogen der undrer sig over hvordan der kan komme både zoble og tricolour, når begge forældrene er zoble - og kun zoble (i Daisys kuld) når forældrene er af hver sin farve, så læs min artikel "Farveavl - myter og facts". Den findes under menupunktet Artikler

Knap et døgn gamle
23. august
Vi skulle have haft en dejlig Lassie-tur i hundeskoven i Hvalsø i dag, men da vejrudsigten allerede aftenen før varslede kraftig regn hele dagen, så valgte jeg - i samråd med flere af de faste deltagere - at aflyse, eller rettere at udsætte turen, for den kommer skam senere.
Og det blev sandelig heldagsregn, men
Anja & Peter mødtes alligevel med Vinnie & Per, for de ville altså ud og gå uanset vejret - sejt! Kaffen og Vinnies hjemmebagte (ifølge Anja helt vidunderlige) kage, tog de dog hjemme hos Anja og Peter i tørvejr.
17. august
Vonda og Cody var tilmeldt Rally-prøven i Vejen, hvor Pia Johnsen var bedømmer.
Begge hunde er i Ekspertklassen, og i den klasse bliver der ikke "givet ved dørene". Vonda klarede både banegennemløb og ærespladsen meget fint, så hun indhøstede 97 point ud af de 100 mulige. Cody gik også banen igennem ganske flot, men desværre skete der noget meget interessant bag ved ham, mens han lå i dæk på ærespladsen, så han "kom til" at sætte sig op! Så bliver man jo disket, for gennemfører man ikke ærespladsen, så får man et IB (ikke bestået), uanset hvor flot banegennemløbet har været!
Det var en lang tur, men vi havde en rigtig hyggelig dag sammen med Helle og Vanilla.
9. august
STORT TILLYKKE
I dag var Mona og Valdi oppe til officiel lydighedsprøve klasse 2 i Ølsemagle ved Køge,  og de bestod med ikke mindre end  202 point, hvilket er mere end rigeligt til en flot 1. præmie.
Valdi kan nu smykke sig med titlen LP 2, sammen med alle de andre titler han har:
LP 1 og Brgpr (brugsprøver) og RB (rally begyndermester).
Flot Mona - det har I sandelig fortjent.
Jeg er sikker på at Valdi - og hans niece Bella - får noget lækkert i aften, og mon ikke Mona og Freddy også fejre det.
(Billedet er fra vores nylig afholdte Lassie-dag, hvor Mona og Valdi i fin stil kommer igennem "slalom med fristelser!")
LP 1, LP 2, Brgpr, RB Lassies Vivaldi.
3. august
Daisy var igen til officiel konkurrence i Dogdance - i Freestyle, klasse 1.
Hun klarede sig atter rigtig godt, og hun fik endda flere point end sidst. Dog blev hun "kun" placeret som nr. 2 denne gang, for selv om hun var dygtig, så var der en lille sort puddel, der var endnu bedre, og så gik sejren naturligvis til den. Men vi er rigtig godt tilfredse med at blive 2 vinder, hvilket jo giver 4 oprykningspoint - nu mangler vi bare et enkelt point for at rykke op i næste klasse.
Vi skal træne på at mine tegn til Daisy bliver mindre, og helst bare bliver antydninger. Men det skal naturligvis ikke gå ud over Daisys "danseglæde".
1. august
DeeDee havde i dag besøg af Mason, en skøn blue merle colliehvalp, der kommer fra Canada.
De 2 hvalpe kunne smadder godt lide hinanden, så der blev straks leget "Vilde dyr på Savannen". Senere kom hele Lassie-flokken til, og Mason syntes det var rigtig hyggeligt med alle de amerikanske venner.
Mason er bare 4 måneder gammel og DeeDee er 6, så det var herligt at se dem lege.
Se flere billeder her
27. juli
Lassie-træf på Kennel Lassie:
Hvert år invitere jeg til sammenkomst for alle Lassie-fans, og da jeg i år har haft mit kennelmærke i 30 år, blev dagen noget ganske særligt. Der var inviteret gæstelærere, så alle kunne prøve hvad Dog dance er, og det blev ganske fornøjeligt.
Jeg takker mange gange for alle gaverne og for at I gjorde dagen så super dejlig.
Se billeder her
19. juli
Cody har jo fået 3 sønner i Sverige, og dem måtte vi da bare over og se.
De er nu 6 uger gamle, og da Cody holder meget af hvalpe, så syntes han det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem.
Der er masser af billeder af hvalpene og deres mor på
kennel Dagsljus egen hjemmeside. (Alle 3 drenge er forudbestilt!)
Tak for en dejlig dag, Ewa.
Weekenden 21. +22. juni:
DKK stod for officielle prøver i Lydighed, Rally-lydighed, Agility og Dogdance afviklet ved Maglehøjskolen i Ølstykke.
Vanilla fik 1. præmie i LP 3 begge dage, super duper Helle & Vanilla.
Vonda var oppe i LP 3 om lørdagen og kom endnu engang ikke ud i Feltet, og vi måtte derfor nøjes med en 2. præmie. Jeg må også indrømme at jeg personligt ikke synes det er særlig sjovt, at blive ved med at gå til prøver med samme hund i samme program - som den har klaret tidligere - så min træning har været fokuseret omkring Daisy og vores debut i Dogdance.
Det gav til gengæld bonus, for Daisy scorede 1. præmie og 5 Q-point i sin klasse, hvilket var en stor overraskelse - og glæde - for mig. Herved blev Daisy den første collie, som markerer sig indenfor Dogdance, efter at der er kommet officielle prøver i denne herlige sport. På vejen hjem hørte vi Giro 413 i radioen, og tænk så spillede de "You're Simply the Best" med Tina Turner. Jeg sagde til Daisy, at den sang var til hende, og så måtte jeg bare skråle med.
Nu skal Vonda også til at træne Dogdance, men hvor Daisy træner i Freestyle, skal Vonda til at forsøge at lære Heelwork To Music.
Se billeder fra dagens Dogdance her

30. juni
Jeg er af ejeren til Lassies American Cassiopeia blevet bedt om at stoppe med at skrive om Peias prøveresultater. Derfor vil Peia ikke fremover blive nævnt her på siden i forbindelse med lydighedsprøver. Men det er altså ikke fordi jeg har glemt Cassiopeia,  hun - og hendes bror, Cocky (Lassies American Cocktail), som er familiens anden collie - er dagligt i mine tanker.
15. juni:
Officielle Lydighedsprøver i Vordingborg. Vanilla og Vonda var oppe i LP3, men ingen af dem fik 1. præmie denne gang. Vanilla var blevet ret træt af at vente, så hendes præstation var bestemt ikke som den plejer. Vonda var ikke helt så træt, men hun var alligevel lidt uopmærksom efter den lange ventetid. Hun løb frem mod til sin halvsøster og -bror, som stod ved ringsiden, da hun egentlig skulle have løbet frem mod feltet! Men vi havde en super hyggelig dag, med meget skæg og grin, det var rigtig godt at sidde tæt ved dommerteltet.
Der er billeder fra dagen på http://www.lassiepigerne.dk/index.html
Næste weekend er der Lydighedsprøver i Ølstykke, og der er Vonda tilmeldt om lørdagen, og det bliver nok hendes sidste indenfor LP. Hun har gjort det rigtig godt, og er den af mine hunde, der er noget længst. Elite-klassen har vi pt. ikke lyst til at træne mod, nu vil vi prøve noget nyt. Vonda og jeg vil prøve kræfter med Heelwork To Music - musikken er valgt, klippet og klar, så nu er det op til mig, at få lavet et program, og så ellers lære Vonda de 9 nye positioner -  der 10 i alt, men hun kan jo godt den ene, det er den, der bliver brugt i Fri ved fod.
Jeg glæder mig til at arbejde med hende i den nye disciplin, jeg er sikker på, at vi får det sjovt.
9. juni:

Så kom Mason endelig til Danmark :-)

Kennel Lassie ønsker hans ejere Alice og Martin hjertelig TILLYKKE med denne meget lovende og specielt udvalgte hanhvalp.

Mason er en fantastisk smuk blue merle colliehvalp fra en af de bedste kenneler i Canada.
Han tog turen over Atlanten helt fantastisk flot, og gik straks i gang med at lege med familiens anden colliehan.

Mason er efter nogle meget smukke aner, og jeg glæder mig vildt til at følge hans udvikling.

Velkommen til Danmark, Mason

7. juni:
Kimmy fra kennel Dagsljus i Sverige fødte 3  store flotte drenge.
Den stolte far er Cody, og han og alle os andre her på kennel Lassie sender en masse lykønskninger til opdrætteren.
Som det kan ses på billedet er der 2 zoble og 1 tricolour - alle med flotte hvide kraver.
Se flere skønne billeder på kennel Dagsljus's hjemmeside.
Jeg glæder mig til at tage en tur nordpå for at se vidunderne.
De er alle 3 forudbestilt.
1. juni:
Helle og Vanilla ledte os gennem Frilandsmuseet i Brede - med hjælp fra bl.a.  Nikolaj, når vi ikke fulgte den planlagte rute!
Vi var 11 Lassie-hunde, der sammen med deres familier havde rigtig dejlig dag i pragtfuldt vejr.
Tak alle sammen fordi I var så positive, da Daisy og jeg "dansede" for første gang. Jeg lover at vi nok skal arbejde på at blive endnu bedre, men al begyndelse er jo svær.
Også stor tak til Helle for turen - og for skøn kage Uhm :-)
24. + 25. maj:
Dansk Collie Klub fejrede 60 års jubilæum med et stort arrangement i Køge, hvor der var udstilling begge dage, og officielle prøver i Rally-lydighed om lørdagen og officielle prøver i alm. lydighed om søndagen.
Der var tilmeldt 6 Lassie-hunde i Rally, hvor vi var repræsenteret i alle 3 klasser, og alle klarede sig rigtig godt, og bestod den klasse de var tilmeldt.
I Begynderklassen var Bella (Vondas datter) og Nomi tilmeldt, og man må sige at de gjorde det fantastisk godt. Bella fik 94 point og blev dagens 3. vinder og Nomi fik 96 point og blev dagens 1. vinder.
I klassen for Viderekommende var Valdi med, og han scorede 95 point.
I Ekspertklassen var Vanilla, Vonda og Cody tilmeldt - alle bestod klassen. De havde dog alle 3 - af uransalige grunde - problemer med "3 skridt baglæns", så de var ikke i nærheden af at blive dagens bedste - og det er jo det eneste der tæller i den klasse. Deres point var: Cody 83, Vanilla 81 og Vonda tæt på med 80 point, men det er altså en ret svær klasse. Se flere billeder fra dagen på Helles hjemmeside: Lassiepigerne.dk
Her er alle Lassierne om lørdagen

Bella, Valdi, Cody, Vonda, Vanilla, Dee Dee og Nomi

Dee Dee var kun med for sjov,

men hun fik hurtigt nogle rigtige gode venner,
her hygger hun sig hos Bent - Thalas "far"

Her er de 6 Lassier, der var med til Rally:
Valdi og Bella med fine præmier - og Bella med roset for 3. vinder i Rally Begynderklassen.



Vanilla med sit præmie-legetøj efter vel overstået Ekspertklasse.


Cody og Vonda på hver side af Nomi, som blev dagens bedste i Begynderklassen.

Men både Cody og Vonda gjorde det nu også godt - de bestod begge Ekspert-klassen

Om søndagen var der så Lydighedsprøver, og også her var Lassie-hundene flot repræsenteret, med Lassier i 4 af de 5 klasser.
Bella var oppe i LP 1, og hun fik 149,5 point, som giver en 2. præmie, og ligesom Valdi forleden,  desværre bare ½ point fra 1. præmien - ærgerligt - og dog ret flot klaret, Bella.
Vanilla var oppe i LP 3, hun syntes, det var blevet for varmt til at arbejde, så hun var ikke helt så god som hun plejer, men alligevel fik hun 227,5 point og en 2. præmie.
Valdi og Cody var oppe i Brugsprøven - som de begge bestod.
STORT TILLYKKE med Brugshunde-titlen, Valdi.
Og også masser af TILLYKKE'r til jer andre med de fine point.
Cody holder nu trænings- og prøvepause i et par måneder. Han er stadig en ret ung hund, og han har været oppe til lige lovlig meget her på det sidste, så nu trænger han til ferie. Efter sommer vil han atter blive tilmeldt træning - og til prøver, når han er klar.
18. maj:
Hvalpedag, hvor vi startede med at gå en dejlig tur i udkanten af Åmosen, og derefter var der hygge og fri leg her på kennelen.
Desværre måtte vi undvære Max og hans familie pga. dårligt ben - hos ejeren, men jeg håber, de kan være med næste gang, der kaldes til Lassie-træf.
Samme dag var der officiel LP i Kvistgård, hvor Peia fik sin LP 2-titel og Valdi bare var ½ point fra at få sin. TILLYKKE til jer begge, men godt nok ærgerligt for Mona at være så tæt på!

Se mange billeder fra dagen på Helles hjemmeside:
Lassiepigerne.dk
17. maj:
Cody har i foråret deltaget på Collieklubbens dressurhold i Askov v. Næstved, og selv om vi var lidt sjældne gæster på holdet, så var vi da med til afslutningen i dag. Cody var som den eneste oppe i Brugsprøven, og det klarede han rigtig flot, han fik 192,5 point og bestod derved prøven med en 1. præmie - og titlen Brgpr. (Brugsprøvet) er hjemme. Cody er også tilmeldt Brugsprøven ved Collieklubbens 60 års jubilæum (for så havde vi 2 chancer ;-)), og vi stiller da op alligevel. Men derefter stå den på en laaaaaang og velfortjent sommerferie, hvor han slet ikke vil høre ord som "Plads, Dæk, Apport osv.!
5. maj:
Cody havde for omkring 4 uger siden besøg af endnu en dejlig colliepige. Denne gang var det en af de smukke svenske, og i dag fik jeg en opringning fra opdrætteren om, at der er hvalpe på vej.
Codys nye veninde er
Echuca Cool Kimmy Echo Of A Legend, kaldet Kimmy, og hun bor hos kennel Dagsljus i Sverige.
Kimmy er en vidunderlig tricolour tæve med et fantastisk stærkt temperament, og, som det kan ses på billedet, var det ægte kærlighed - de var utrolig søde sammen.
Hvalpene ventes i uge 23

Kimmy og Cody sender søde blikke til hinanden
4. maj:
I dag var det så Vondas tur til at komme på hundesjov i Hillerød. Hun - og hendes søster, Vanilla var begge tilmeldt LP 3 og de klarede det ganske flot. Begge fik 1. præmie og Vanilla blev endda dagens 3. bedste LP3 hund - med Vonda lige efter.
Peia var atter oppe i LP 2 og opnåede i dag med en 3. præmie
3. maj:
Cody var til officiel lydighedsprøve i klasse 2 ved DKK's internationale arrangement i Hillerød. Han gjorde det rigtig godt, så han opnåede 200 point (ud af 220 mulige). Det giver en 1. præmie og titlen LP2, han blev samtidig dagens 3. bedste LP2 hund. Godt gået min dreng :-)))
Samme dag var Vanilla oppe i LP3 og hun scorede sandelig også en 1. præmie.
Peia var oppe i LP2 - som Cody - og opnåede en 2. præmie - stort TILLYKKE til begge tøser.

Her er Vonda og Cody efter weekendens fine resultater
26. april:
Aica blev nr. 2 ved Dansk Agility Link's lille holdkonkurrence i Regstrup.
Jeg må i ærlighedens navn tilstå, at hun ikke gennemførte indenfor banetiden, hun er stadig noget for langsom, men hun gennemførte i glad stil - og altså ganske fejlfrit.
Det er jeg meget tilfreds med, vi er først startet med agility ret sent, Aica har jo først trænet lydighed og rally, men nu er det kun agility vi træner. Fra nu af skal der så arbejdes med hastigheden, og det må vi se at få trænet her i sommerpausen. Men det vigtigste er, at vi har det rigtig sjovt og nyder træningen sammen med søde og dygtige agility-folk.
20. april:
Cody var til "Mentalbeskrivning" i Sverige.
Det er næsten det samme som UHM = Unghundementaltest i Danmark, men der er lidt flere momenter. Der bliver ikke afholdt ret mange af de test i Danmark, derfor tog vi over Sundet, for at se hvordan Cody ville klare det. Han var rigtig god, han klarede momenterne uden angst, og der hvor han blev forskrækket, afreagerede han super hurtigt.
Jeg fik den afsluttende bemærkning at Cody er en meget selvstændig hund, der ikke let lod sig skræmme. Hans jagtvillighed var dog ikke stor, men til gengæld var han totalt upåvirket af skuddene.
Tak til Anja for hyggeligt selskab på turen.
Se flere billeder fra dagen her

Cody syntes ikke at spøgelserne var spor farlige
19. april:
Lassie-turen gik denne gang til Buresø i Nordsjælland, hvor vi havde en skøn tur gemmen skoven ved søen. Turen var ikke helt så lang som den plejer at være, for den var tilpasset så 3 små hvalpe på knap 3 måneder kunne være med. Det var Max, Ziggy og Dee Dee, der var med for første gang - det var hyggeligt at have de små med.
Tusinde tak til Inge & Don for at planlægge   turen - og for dejlig brød til kaffen.
Se flere billeder fra turen hos  Lassiedrengene  og Baileys-Colliehunde
og også på Lassiepigerne
28. marts:
Cody har haft besøg af en dejlig colliepige, så om alt går vel, kommer der flere små Cody-børn i slutningen af maj.
Opdrætteren er Kennel Dyssemosen, og den søde colliepige hedder McCloud's Ravishing Gold, men bliver bare kaldt Bibi. Hun er en stor zobel tæve med et skønt nervefast temperament og med amerikanske linier i sin stamtavle.
Nu har Cody gjort hvad han kunne, så vi ønsker held og lykke.
18. marts:
Cody og Una (Una er fra mit U-kuld, der er efter Chevy og Nomi) fik denne gang 3 hvalpe, 1 dreng og 2 piger alle zoble.
De er jo næsten 100% amerikanske, og bliver helt den samme store, dejlige  type som mine hunde.
Hjertelig tillykke til Una og hendes ejer med de dejlige hvalpe og held og lykke med dem.
 
17. marts:
Memphis - der bor hos Anja og Peter - havde besøg fra det store udland.
Ejeren af en smuk amerikansk hvid collie havde ledt i lang tid efter en han af super kvalitet både i eksteriør, sundhed og  temperament, og fandt lige hvad hun søgte hos Memphis. Så der blev planlagt et stævnemøde i København.
Det bliver spændende at høre om der kommer små WF Memphis børn.

Gracie og Memphis i en park i København
2. marts:
4 store skønne hvalpe født på kennel Dantos i Sverige.
Buick (Lassies Applause To Buick) var ved årsskiftet på besøg hos Dixi (Dantos Hervor), og i dag fik Dixi og Buick så 4 hvalpe:
2 piger og 2 drenge - alle store og flotte.
Hjertelig TILLYKKE til opdrætteren,
Wanda  Forsberg og al mulig held og lykke med de små. Jeg vil følge med på jeres hjemmeside, og nyde alle de dejlige billeder.

Her er Dixis og Buicks hvalpe 2 dage gamle
16. februar:
Endnu en dejlig Fælles luftetur for Lassie-hunde. Denne gang arrangeret af Mona & Freddy samt Valdi og Bella .
På denne sidste søndag i vinterferien var 11 friske hundeejere med i alt 9 Lassier troppet op til en super god tur i et skønt - og for mig - ganske ukendt område i Snekkersten.
Nyt "medlem" på turen var Codys lille søn, Louis på bare 5 måneder. Se ham her
Tusinde tak til Mona & Freddy - også for den herlige hjemmebagte kage.
Se billeder fra turen på Lassiedrenge.

og på Baileys-Colliehunde
Her de fleste af os - foran Mona & Freddys sommerresidens ;-)

Tak til jer alle for en dejlig dag
9. februar:
4 Lassie-hunde var til officiel Lydighedsprøve i Sorø arrangeret af Border Collie klubben.
Det var Bella i LP1 og Valdi, Cocky og Cody i LP 2. Alle gjorde det så godt de kunne, men der er mange forstyrrelser, der kan distrahere hundene, så det var kun Valdi der bestod sin klasse, og trods et ærgerligt 0 i en enkelt øvelse, så manglede han kun ganske få point i den eftertragtede 1. præmie. Men det så altså meget flot ud, Mona, alt andet gik super flot.
1. februar:
Vonda som Månedens Hund på italiensk hjemmeside.
Kik her www.pastorescozzese.com og klik på ”dedicato a..” i den grønne bjælke i toppen 
Desværre er hun der kun i hele februar, men jeg har taget en kopi af siden, som kan ses her
18. januar:
Cody tog til "Sydhavsøerne" for at gå på damebesøg - så nu venter vi spændt på om stævnemødet giver resultat.
Interesserede kan kontakte mig for yderligere information.
10. januar:
Så kom den officielle meddelelse fra Collieklubben om hvem der var blandt de 4 bedste i konkurrencen om Årets Lydigheds Collie 2007.
3 af de 4 placerede collier var fra kennel Lassie, nemlig Vanilla, Vonda og Cocky.
Og langt over halvdelen af alle lydighedscollierne var fra kennel Lassie.
Se mere om alle de dygtige Lassie-hunde her.

 

horizontal rule


 

Se Lassie NYT 2007 og opsummering af Året der gik

Se Lassie NYT 2006

horizontal rule