Lassie NYT 2018 

Mine 2 gamle Lassie-drenge, Cody på 12 og Sunshine på 11½ hygger sig med kødben

 

horizontal rule

 

15. april
Mira var i dag til officiel DcH prøve i C-klassen og det klarede hun rigtig flot. Hun fik max point og næsten max point i de fleste øvelser, men der var lige 2, der ikke gik helt efter bogen.
I apport "kom Mira til" at løbe før min kommando - altså en knald-apportering, og da hun kom tilbage med apporten, så gik hun hen til den søde dommer, for at give den til ham. Det burde da give ekstra point, men det er jo ikke helt reglementeret, så jeg skyndte mig, at kalde hende på plads, og hun satte sig fint ved min side med apporten i munden - men det kostede halvdelen af pointene. Værre gik det i Rundering, hvor hun løb fint ud til figuranten, men så synes hun åbenbart, at der var så spændende dufte, at hun glemte alt om ham. Så da dommeren sagde Ja tak, og jeg gik hen for at tage Mira i snor, kom hun i tanke om, hvad det egentlig var, hun var sendt ud for, og så gøede hun fint af figuranten - det var så lige lidt for sent, og vi fik bare 2 point for hendes udløb.
Mira bestod, og det betyder en ½ oprykning, klarer hun prøven endnu engang indenfor samme år, rykker hun op i B-klassen. Så nu skal der arbejdes målrettet mod en korrekt Rundering.

Men bortset fra de 2 øvelser, så var hun super god, og da jeg havde lovet hende en hakkebøf garneret med bacon, hvis hun bestod - så måtte jeg jo til at stege bøffer, da jeg kom hjem - de andre fik selvfølgelig også en bøf.

Jeg skulle være lynhurtig for at nå at tage et billede af Mira, der spiser sin lækre bøf.

3. april
Jeg måtte i dag tage den tungeste og mest hjerteskærende beslutning, at sige det sidste farvel til min højtelskede Cody. Fra det ene øjeblik til det andet kunne Cody slet ikke stå på sine ben, jeg tror han fik en hjerneblødning?
Efter hundene havde fået deres aftensmad i lørdags, var jeg ude med dem for at klippe nogle grene ind til en vase. Da jeg var gået ind kom Cody ikke med, og jeg gik ud for at se efter ham. Jeg fandt ham under en busk, og han kunne ikke rejse sig, han kunne slet ikke bruge sin ben. Jeg halvt bar halvt slæbte ham ud fra busken, og da jeg ikke kunne bære ham - hans ben var fuldstændig slappe - så hentede jeg en sele med et håndtag, det fik jeg på ham og grædende fik jeg ham ind. Så lagde jeg ham på en dyne og masserede hans ben - og så sov han tungt. Inden natte-runden masserede jeg igen hans ben, og nu kunne han støtte lidt, men han ville helst gå i cirkler, så jeg støttede meget med selen og gik tæt på hans venstre side, så han kunne gå lidt mere ligeud, og så fik han tisset til natten. Dagen efter var der lidt bedring, nu kunne han gå ganske stille uden min støtte, men rejse sig op selv, kunne han slet ikke. Han virkede ikke til at have ondt, og han spiste og drak helt normalt og hans mave fungerede også fint - men jeg skulle altså rejse ham op, inden han skulle noget. Jeg håbede sådan at det ville blive bedre, men det gjorde det desværre ikke, selv om jeg lokkede med guf, og han virkelig forsøgte at komme på benene, så kunne han ikke.
Det er jo uholdbart, og ikke et værdigt liv, så da der ikke skete nogen bedring, måtte jeg med blødende hjerte og øjnene blændet af tårer få dyrlægen til at slutte hans liv.
Cody ligger nu begravet uden på savannen mellem sin mor, Daisy, sin halvsøster, Vonda og sit hjertes udkårne, Aica. God rejse til Regnbuebroen min skønne Cody, jeg savner dig vildt.

Her er de sidste 2 billeder af Cody, det ene taget dagen før han blev syg, hvor han er på tur i grusgraven sammen med Sunshine, og det andet er fra den aften, han blev syg, hvor jeg netop havde båret Cody ind, hvorefter Sunshine lagde sig tæt ved ham - noget jeg aldrig havde set ham gøre før.
Selv Hayley lagde sig tæt, og lå under spisebordet - heller ikke et sted hun plejer at ligge.
(Cody er til højre i begge billeder´)

Og så mit absolut yndlingsbillede, af min fantastiske og smukke Cody

24. marts
Mira var i dag til sin første officielle Rallyprøve under DKK med Conni Hansen som dommer, og Mira klarede det noget så fint. Hun "kom bare til" at snuse lidt til en kegle og et skilt, og så var vi ikke helt enige om retningen en enkelt gang, og så blev snoren lige stram et øjeblik - altså 3 point mistet, det er vist pænt over skammegrænsen ;-)
Herlig dag ved det smukke Tuse Næs og i hyggelig selskab med andre Rally-fans.


Her er et billede fra dagens prøve, det er taget af taget af Marie Louise Barreth Karlsen,
som har lagt en masse dejlige billeder op på Facebook, og jeg har fået lov til at bruge det.

17. marts
Årets første Lassietur, hvor 10 Lassier og en enkelt wannabe gik en skøn tur i Bromme Plantage. Det var en bidende kold dag, hvor vinden virkelig tog fat, men heldigvis var der dejlig læ i skoven. Vi mærkede det egentlig kun ved start og slut og ved et lille pitstop i skovgrænsen - hvor jeg trakterede med lidt varm kakao. For bare et par dage siden var der mudder overalt på turen, men det var heldigvis blevet ganske stift - ikke så ringe med lidt frost, så vi kom alle hjem med rene hunde.
Tak til alle de friske, der trodsede "forårsvejret". :-)

22. februar
Bare
10 dage efter vi fejrede Aicas 13 års fødselsdag, kunne hun ikke mere – fra den ene dag til den anden stoppede noget i hende med at fungere. Den ene dag havde Aica det super fint, spiste sin mad, og tullede rundt sød og glad som sædvanligt. Den næste ville hun ikke spise noget som helst ikke engang lækkerier, og om aftenen kunne Aica næste ikke rejse sig op - det var tydeligt, at hun havde det rigtig dårligt. Næste morgen måtte jeg bære hende ud, hun kunne næsten ikke gå, så der var ingen tvivl om, at nu kunne jeg kun gøre en eneste ting for hende, den sidste hjælp, vi skylder vores hunde, når livet ikke er værd at leve mere.
Aica ligger nu begravet her sammen med hele sin familie, som hun er blevet forenet med ved Regnbuebroen, men det tager noget tid, inden mit savn efter hende fortoner sig.

TAK FOR 13 SKØNNE ÅR AICA

w w w


Stofburet i stuen var Aicas faste soveplads, der elskede hun
 at ligge , og den var der ikke andre, der skulle snuppe.

17. februar
Jeg er atter begyndt at træne rally-lydighed, og derfor har jeg meldt mig til "Rally-dysten" som er et uofficielt arrangement med 4 prøver om året. Det er forskellige klubber eller grupper, der dyster mod hinanden, og jeg kæmper naturligvis for Collieklubben.
Jeg træner i DcH Slagelse med både Mira og Chanti, og begge er blevet ret gode, men i dag havde jeg bare Mira med, så må Chanti komme med en anden gang. I dag ville jeg se, hvordan Mira ville klarer at gå til prøve på et helt nyt sted, og det blev en fantastisk debut: Hun opnåede at få 97 point ud af 100 mulige, og blev dagens 2. vinder i begynderklassen.
12. februar
Vi fejrede Aicas 13 års fødselsdag, og det blev selvfølgelig gjort med maner.
Morgenmaden var med leverpostej og pølser, så kom posten med en spiselig hilsen fra hendes datter, Fancy i Holland, så kom Anja og Peter (med lille oldebarn) og Peter havde været forbi bageren og købt et kaffebrød (Aicas ynglings kage), og endda smurt det med tandsmør, og det forsvandt sandelig hurtigt. Så var der lagkage med leverpostej til hele banden, og dagen sluttede med aftensmad garneret med flødeskum. Aica fik dejlige gaver, som hun - og hendes familie - kan nyde godt af det næste stykke tid.
Jeg håber at Aica holder et år endnu, og så gentager vi det hele.
3. januar
Så er der endelig kommet svar på HD og AD tjekket for Katinka, men det har været ret langvarigt og besværligt for Britta og synd for Katinka.
Katinkas første hold HD billeder blev afvist af DKK, som ikke synes de var korrekt taget. Altså måtte stakkels Katinka igen i narkose og have taget nye billeder, og de blev heldigvis godkendt og med den bedste HD status: A. Men stadig ingen resultat for AD (albue) billederne, og der var altså ingen kritik af AD billedernes kvalitet, så jeg har skrivet lidt med DKK, hvor jeg krævede at billederne blev fundet, da det ville være ganske og aldeles uacceptabelt, hvis de skulle tages om. I dag kom så endelig Katinkas AD status – igen den bedste: 0
Tak til Britta og Katinka for at stå det hele igennem
2. januar
Dejligt besøg af de 2 yngste børnebørn - og selvfølgelig deres forældre.
Jeg nyder rigtig meget at se børnebørnene sammen med alle 7 Lassier, og både børn og hunde nyder hinandens selskab
Røskva på 2½ klarer hele flokken uden problemer, men lille Ronja på bare ½ år må lige vente lidt med at leget vilde dyr på savannen.
Her uddeler storesøster, Røskva godbidder og det er jo altid meget populært.

Lassie NYT 2017

Næstældste barnebarn, Fiona, med hele flokken fotograferet i oktober 2017