BRGPR, DKRLCH samt DKLPCH
Lassies American Concept
DKK stb.nr.: 20617/2005
 

"Cody"
Zobel/hvid han, født 21. oktober 2005 - død 3. april 2018.
Cody var naturligvis 100% amerikansk og efter mine 2 importer fra USA: Tapestry American Design og Tapestry American Model
Cody var HD fri med status A - hvilket er den bedst mulige.
Han var stor og kraftig bygget, med en meget smuk varm mahogni rød farve
 

Cody var en herlig hund at arbejde med, ikke så stresset som jeg ser mange hanner er, men meget stabil og lærenem og dygtig til at holde kontakt. Han opnåede mange arbejdstitler, og han blev en af de højst præmierede colliehanner i Danmark. Hans titler fortæller at han var Brugsprøver (med 1. karakter), Dansk Rally Lydighedschampion og desuden Dansk Lydighedschampion.

Cody var en fantastisk skøn hanhund, med et super godt temperament. Han var meget modig ikke bange for noget som helst og mødte alt og alle med venlighed. Mødte han nogle ballademager hanner, så stirrede han bare overlegent på dem, vel vidende at han ville kunne klare dem hvis....... men det blev aldrig aktuelt. .

Cody fik 1. præmie, 1. vinder med SL (Særdeles Lovende) da han blev udstillet i Danmark og desuden 1. præmie 4. vinder ved en udstilling i Sverige. Det er de eneste udstillinger han har været på, da jeg er mere interesseret i lydighedstræning end i udstilling .

Cody var til "Mentalbeskrivning" i Sverige d. 20/4 2008 se resultatet

Cody er far til mit D-kuld og F-kuld født i 2008
Fra D-kuldet beholdte jeg en tricolour tæve, DeeDee.
Cody er desuden far til 2 kuld med Lassies Una Unika.

og til 2 kuld i Sverige: hvor Kennel Springmist fortsætter linjen.
Så heldigvis lever Codys linjer videre i både mit eget opdræt og
i Sverige.

Der er masser af billeder af ham og hans 5 søskende på siden om  
C-kuldet

 

Cody oktober 2015 - 10 år gammel

 

10 år gammel
og her sammen med sin 12 år gamle mor, Daisy
 

Cody sommeren 2009, knap 4 år gammel - jeg elsker det her billede


Cody demonstrerer flot kontakt ved en rally-prøve

D. 22. april 2007 var Cody oppe til sin første officielle prøve
i Rally-lydighed, og det gik over al forventning.
Han bestod prøven med 93 points og blev derved dagens 2. vinder, kun slået af min egen Aica.
Siden har vi fortsat træningen i Rally-lydighed og nu har Cody bestået både Begynderklassen og Viderekommendeklassen 3 gange hver, så nu har han erhvervet titlerne RB (Rally Begyndermester) og RV  (Viderekommendemester).
I december 2009 bestod Cody Ekspertklassen for 3. gang med over 95 point, og derved opnåede han titlen Dansk Rally Champion, forkortet til DKRCH

Ved DKK's officielle Lydigheds Prøve i Hillerød d. 28/4 2007 opnåede Cody 153 points ud af 180 mulige i klasse 1, hvilket giver en 1. præmie og titlen: LP 1.
Året efter d. 3/5 2008 gik vi atter op i Hillerød, denne gang i klasse 2, og her fik han igen en 1. præmie og blev dagens 3. vinder.
I sommeren 2011 gik jeg så i gang med at træne Cody i LP3, og inden året var omme havde han bestået prøven med 1. præmie de 3 gange, der kræves for at opnå titlen Dansk Lydighedschampion.
Jeg er meget stolt af ham.

  Cody har desuden bestået Collieklubbens Brugsprøve to gange og begge gange
med er flot  1. præmie.  På billedet er vi til Brugsprøven ved Collieklubbens 60 års jubilæum i Køge, d. 25. maj 2008.
Fotografen (Helle) har fanget Cody i fin stil,  da han springer tilbage med apporten i munden.
En bestået Brugsprøve giver den officielle titel: BRGPR. (Brugsprøvet)

Cody elsker at arbejde og han er en fornøjelse at træne med.


Cody var til "Mentalbeskrivning" i Sverige d. 20/4 2008
se hele resultatet her


 


Fellow (til venstre) er søn af Cody (til højre) 

Cody 2 år gammel


..og her 1½ år gammel - og  i fæld

 
8 måneder gammel

12 uger gammel og i leg med sin mor og far
Stamtavle for Lassies American Concept:

LP 1, LP 2, BRGPR
Tapestry
American Design

USA CH.
Jancada Just In Time  

USA CH. Tartanside Th' Critics Choice

USA CH. Jancada Promises Promises

USA CH
Tapestry Taffeta

USA CH. Tartanside Shillelagh

USA CH. Tartanside Tenacious

LP 1, RBM, RØM
Tapestry
American Model

Shenstone Tapestry In Gold

USA CH.. Shenstone Intriguing Too  

Tapestry Shenstone Chapeau

Tapestry Absolute n’ Thyme

Tartanside Absolute

USA CH. Tapestry Stitch In Thyme