Hver dag går vi en tur i skoven, men det er ikke hver dag, hundene har mulighed for at hilse på islandske heste

Det hele startede med, at jeg fik en colliehvalp af mine forældre - det var i 1966. Den var fra Else Jørgensen, der havde en kennel ved navn "Lassie" - den første kennel i Danmark af det navn. Det var en god kennel - ikke ret stor, men med meget opmærksomhed om de enkelte hunde.
Det blev alle tiders hund, hendes navn var Lassies Merrie-Black, og hun var en dejlig stor og meget modig hund. Trods sit navn var hun zobel/hvid, men dog ret mørk zobel. Vi kaldte hende Bonnie, og hun blev starten til min store kærlighed til collierne - og hun havde meget amerikansk blod i sine årer.

Da jeg i 1972 flyttede hjemmefra og fik min egen familie, ville vi have en hund mere. Det blev en hanhund fra Sverige: Mosshills Golden Nobleman, kaldet Clyde, han var ud af engelske linjer og derfor ikke så stor, som de hanner jeg har i dag. Så begyndte tanken om engang at få et kuld hvalpe at melde sig. Bonnie var blevet for gammel til at få sit første kuld (6 år), så det måtte vente. Jeg gik på udkig efter en tæve med amerikansk afstamning, da jeg altid bedst har kunne lide den lidt store type, men det tog nogle år at finde den rette. I 1977 fandt jeg endelig hvad jeg var ude efter: Fagerhøjs Sweet Sally, en dejlig tricolour tævehvalp, som blev en skøn stor collie med et frygtløst temperament - men hendes far var også importeret fra USA! 
Jeg ville gerne have et kennelmærke, inden mit første kuld blev født, men hvad skulle det hedde? Hos DKK fik jeg at vide, at navnet "Lassie" ville blive givet frit, da der nu var gået over 10 år, siden der sidst var blevet stambogsført hvalpe i det navn. Jeg besluttede mig straks for at ansøge om at føre det navn videre, til minde om min første collie, min dejlige Bonnie, og som hyldest til Else Jørgensen og hendes måde hun havde opdræt på

Fra d. 17. maj 1978 var LASSIE mit kennelnavn.
Første kuld Lassie-hvalpe blev født i juni 1979, og siden har vi næsten haft et kuld hvalpe om året.

Træning
Jeg har siden min første collie været meget interesseret i dressur - eller lydighedstræning, som det hedder nu. Bonnie blev bedst på sit dressurhold med 97 points ud af 100 mulige, det var i 1968 i Valbyparken med Jørn Aunfelt som instruktør. I 1981 bestod jeg med Fagerhøjs Sweet Sally for første gang klasse 3,  Sally blev derved én af de første collier, der bestod denne klasse, og vi fik Collieklubbens dressurnål i guld.
Alle mine hunde har gået til lydighedstræning, og det med ret gode resultater. Jeg går tit op til officiel LP (Lydigheds Prøve) og Rally Lydighed med mine hunde. Desuden har vi trænet i Agility, Dogdance og DcH's programmer.
Så der er gang i Lassierne

Udstilling
Det går jeg ikke helt så højt op i, og jeg udstiller ikke mere på danske udstillinger, da jeg ikke sympatiserer med den - efter min mening - overdrevne soignering af collierne, der er almindelig i Danmark. For mig er collien en brugshund, som selvfølgelig skal fremvises ren og vel soigneret, men uden at det tager overhånd. Jeg har opdaget, at på udstillinger arrangeret af en af de svenske brugshundeklubber betragter man collien som en brugshund, og den bliver behandlet - og bedømt - som sådan. Desuden er stemningen en hel anden, og føler mig meget bedre tilpas på disse udstillinger. Da det er fuldt anerkendte udstillinger og ligeså anerkendte dommere, der dømmer hundene, så er de evt. resultater hundene opnår officielt anerkendte - også i DKK. På disse udstillinger klarer Lassierne sig rigtig godt og er flere gange blevet Bedst i racen, samt blevet placeret blandt de bedste af alle de udstillede hunde.
Desuden har jeg 2 gange stillet med en opdrætsklasse og hver gang fået hæderspris og ærespræmie og er desuden blevet både bedste og næstbedste opdrætsklasse af alle. 
I 2015 opnåede jeg endda at en collie fra mit opdræt: Lassies Glowing Ginger, fik sit 3. svenske udstillings certifikat og dermed titlen Svensk Udstillings Champion.