Jeannies fantastiske hundekiks:
 

 




 

Man skal bruge:

3 dl oksebouillon
3 dl knækket rug
4 æg
150 gr hvedemel
7 dl havregryn

(ekstra mel til at blande i dejen indtil den ikke klistrer så meget)

Tænd ovnen til 180 grader.

Bland alle ingredienser godt sammen og tilsæt lidt mere mel, indtil du kan arbejde med dejen, så den ikke klistrer for meget. 

Tryk dejen flad i en god tykkelse og tryk figurer ud med små forme, eller skær kiksene til i passende størrelse.

Læg kiksene på bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen (midterste rille) i en time. Sluk derefter for ovnen og lad dem stå i yderligere en time.

 

Mine hunde - og alle de andre, der var med på Lassie-juleturen 11. december 2010 - kan garantere, at de smager absolut super dejligt.