Billeder fra forsiden 2014

Da jeg synes, det er lidt ærgerligt, at alle de dejlige billeder fra min forside bare er på i kort tid, vil de kunne genses på denne side.
Jeg vil altid meget gerne have gode skarpe billeder af dejlige Lassier tilsendt - de bedste kommer så på forsiden.
Til forsiden skal jeg bruge original billedet, så jeg har så stor opløsning som mulig - helst over 2 MB.
Jeg bruger ca. 800 pixels i bredden til forsidebilledet, men det skal jo være noget større, hvis det skal beskæres.
 Send det så stort som muligt, så redigerer jeg det selv.
Et lille tip: Hunde tager sig ikke godt ud, hvis I står oprejst og tager billedet skråt ned mod hunden.
I skal ned i hug, så kameraet er på højde med hundens hjerte - og hellere for langt ned end for højt oppefra

 

31. december

Hele flokken i sne
27. december

Årets sidste - og super dejlige - Lassietur arrangeret af Ikes familie
 
17. december

Billedet er taget et par dage før jul, og da var der slet ikke noget sne,
den kom først mellem jul og nytår.
14. december

Må jeg præsentere det nye medlem af Lassie-familien: Chanti
Hun kommer fra Canada, og er noget af det dejligste.
7. december

Fandt lige dette billede af Vonda fra en strandtur
30. november

Vanilla og Vonda - kuldsøstre på 11 ½ år, de holder sig sandelig godt begge 2
24. november

Her er Lucas (fra L-kuldet) han bor i Holland og han elsker familiens trampolin, og den må da også være sjov at gå - og ligge - på. Og jeg elsker at få billeder, så - Thank you so very much, Cockie, I love the photos - Lucas looks wonderful :-)
19. november

Jeg bryder mig egentlig ikke om, at der er hegn lige bag hundene på billederne,
jeg synes det skæmmer billedet. Men nu lå Hayley så sødt lige ved hegnet, og så snuppede jeg et billede alligevel. Det gør vel ikke noget at man er "bur-hund",
når "buret" er på 6600m² ;-)
7. november
Cody er  atter blevet Morfar - det er hans datter i Sverige, der har fået et flot kuld på 10 hvalpe. Se mere i LassieNYT Stor tak til Anne Gisselø
som har taget dette dejlige billede af den stolet Morfar
1. november

I dag er det lige 10 år siden jeg flyttede til Stenlille
Se et par nostalgiske billeder her
27. oktober

Her er Chanti - kommende medlem af Lassieflokken. Men hun venter stadig på den anden side af Atlanten, for hendes rabiesvaccination skal lige være klar til at hun kan komme ind i Danmark - men ih, hvor jeg glæder mig.
21. oktober

Ugens 2 fødselsdagsbørn: Cody 9 år, og hans mor Daisy 11 år
16. oktober

Nu er der heldigvis ikke flere hvepse, så hundene kan atter få kødben,
her er det DeeDee og Hayley der hygger med hver sit bison-ben.
12. oktober

Da jeg ledte efter et nyt godt forsidebillede, fandt jeg dette dejlige billede af Kamelia, som jeg tog for ½ år siden. Hun er da bare noget så smuk - og så er hun også ret dygtig til både Lydighed og Rally.
7. oktober

Her er Alfie, (fra L-kuldet) han bor i Gentofte, og til trods for at han er i "lømmelalderen", så kommer han styrtende tværs over Ermelundssletten mellem alle hestene og hen til Mor, hver gang der bliver kaldt.
Det synes jeg er rigtig flot :-) Tak for billedet.
4. oktober

Vonda og Daisy hilser på en af de søde heste vi dagligt møder på vores tur.
29. september

Cody fotograferet ved Sorø Sø, på en dejlig aftentur.
19. september

Inge & Bent inviterede på en herlig tur i det skønne Hedeland (ved Roskilde), et område jeg holder meget af. Her tigger 4 generationer Lassier godbidder af Bent.
12. september

På vores daglige ture i nærområdet, skal hunde være i snor, men en gang om ugen kører jeg til en hundeskov, så de kan løbe frit. Her er det Kongskilde Hundeskov, et rigtigt skønt område, som vi holder meget af.
6. september

Tusinde tak til Molly og hendes familie for en herlig og meget smuk tur
ved Silkeborgsøerne.
 
30. august

Ronja og Ika (fra I-kuldet) brillerede ved at en officiel agility prøve. Se mange dejlige billeder af det dygtige par her
21. august

Hele flokken på vores daglige tur ved Tuelsø.
1. august

Søde og dejlig Hayley var gennem et meget grimt sygdomsforløb,
og jeg kunne slet ikke fjerne hende fra forsiden, før hun var i bedring.
 25. juli

Torsdag d. 24. juli måtte jeg med tungt hjerte sige det endelige farvel til min smukke og dejlige Luna - og jeg savner hende vildt
Åh, det er så svært - hun var alle tiders skønne hundepige, som jeg heldigvis fik 13 vidunderlige år sammen med.
Nu er hun ved Regnbuebroen, hvor hun sikkert leger med alle de andre Lassier, der for altid lever videre i mit hjerte.
 22. juli

Hayley iagttager en bi i en af blomsterne
Jeg har fortalt hende, at hun kun må kikke på dem.
10. juli

Dejlig sommerhilsen med dette billede af Justin, der holdt ferie i Østrig.
Tusinde tak til Tine & Michael for dette dejlige billede.
2. juli

Vanilla og Ginger anbefaler en herlig tur i Ådalen i Frederikssund
26. juni

Max (fra H-kuldet) er en rigtig børnehund, og kan godt lide at være med i legen,
så han finder sig i at blive "begravet" i sand ;-) Tusinde tak for billedet, Rikke
22. juni

13 år gamle Luna foran en smuk blomstrende dronningebusk -
det kan jo ikke passe bedre, hun er jo kennelens ubestridte dronning.
Vi fejrede at det er 13 år siden Luna kom til Danmark fra USA.
17. juni

Dejlige Malou (fra L-kuldet) har fået en ny frisbee, og den er hun virkelig meget glad for :-) Herligt billede som er taget af Malou's ejer, Conni Hansen
Tusinde tak - jeg elsker når der kommer skønne billeder i min mailboks :-)
12. juni

Daisy og Aica havde hvalpe næsten samtidig Aica d. 12/6 og Daisy d. 14/6 2010
Her ønsker de deres hvalpe TILLYKKE med 4 år
4. juni

Vonda på 11 år ønskede sine 5 døtre tillykke med deres 9års fødselsdag
25. maj

Aftenstemning med 3 dejlige K-børn:
Kira, Morgan og Kaylee, som kom til hygge- og træningsaften.
Tusinde tak for billedet, Susanne (Kaylees ejer)
17. maj

Søde Daisy midt i alle mælkebøtterne
10. maj

Tak til Heidi for dette dejlige billede af hendes to højt elskede dyr:
Lassie-drengen, Fellow (fra mit F-kuld) og hesten, Joke.
4. maj

Cody tager en slapper midt på "savannen"
27. april

På besøg hos Yeti - Amerikansk import - der hygger sig med sin "lille" pind.
 
21. april

Søde Chilli (fra L-kuldet) nyder foråret
Tusinde tak, Camilla for det dejlige billede
16. april

Med dette billede af 2 halvsøstre - Hayley og Malou
ønskede jeg alle Lassier og deres familier
EN HERLIG OG DEJLIG PÅSKE
11. april

Vi fejrede Vondas 11 år fødselsdag
7. april

Huntley er fra K-kuldet, han bor i Norge, hvor der stadig er sne,
og her er desuden en lille film med ham og golden retrieveren, Fryd
Tak til ejeren, Lisbeth Borg de Waard for lån af billede og film
1. april

Dejligt at få besøg af Lassie-børnene :-)
Og så kan man jo lige snuppe et billede, her er det søde Ika fra I-kuldet.
27. marts

Lunas 13 års fødselsdag blev fejret med alt hvad der hører sig til.

Min dyrlæge sagde engang, at hver dag over de 11 år var en gave for så stor en hund, Tak for alle gaverne, Luna w
Luna nyder stadig livet som Lassie flokkens ubestridte leder,
og jeg nyder at have hende.
22. marts

Kaylee (fra K-kuldet), bor i Odense, men har flere gange taget den
lage tur til Stenlille for at være med i Rallytræningen her.
Dejligt at se hende, hun er en rigtig smuk og meget dygtig Lassiepige :-)
17. marts

Endnu en af L-drengene, her er det Lucky, han er sandelig også blevet en smuk fyr Tak for billedet til Bente Nielsen - altid dejligt at få billeder af de "små"
11. marts

Gizmo - en af drengene fra L-kuldet, bor på Bornholm, og der bliver da rigtigt hygget igennem - tak for billedet til Lone & Kaj Hansen
6. marts

Hayley - yngste medlem af Lassie-flokken - fejrede sin 4 års fødselsdag
1. marts

Hele flokken på "savannen" i det dejlige forårssolskin.
20. februar

Vonda midt i alle forårsbebuderne. Selv om hun er ved at være en ældre dame, på snart 11 år, så synes jeg hun stadig er en smuk hundepige. Hun er stadig super frisk og de daglige lange ture i skoven kan hun bestemt ikke undvære.
12. februar

Søde og dejlige Aica fejrede sin 9 års fødselsdag - i flot solskinsvejr
4. februar

Endnu en af K-hvalpene - denne gang er det Morgan, som er blevet en rigtig smuk hundemand. Dette dejlige billede er taget er Morgans ejer, Anja Nielsen
26. januar

Smukke Kira - fra K-kuldet - deltager flittigt i Rally træningen her hos mig,
og sidst snuppede jeg lige et billede af hende.
21. januar
DeeDees 6 års fødselsdag som selvfølgelig blev fejret.
- Og der var mere at fejre:
3 Lassier blev hyldet ved collieklubbens første udstilling i år.

Ginger er blevet årets collie 2013 i
Brugshundeklassen - og er desuden blevet
Dansk Rally Champion

DeeDee er blevet årets collie 2013 i
Rally Ekspertklassen - og er desuden blevet
Dansk Rally Champion

Peia er blevet årets collie 2013 i
Rally Championklassen - hun er allerede
Dansk Rally Champion
10. januar

Vi går jo tur i skovene omkring os hver dag, og en gang om ugen kører
 vi lidt længere til en hundeskov, så flokken kan løbe frit.
Men selv om vi bor ret langt fra stranden, så må vi jo også af og til lige
 mærke havet, og det nyder hundene også meget.
Heldigvis går de ikke ud i vandet, så jeg har rene og tørre hunde med hjem.
3. januar

Hayley har fundet en pind - ikke det bedste legetøj - men hun ser da ret sød ud med den. (Pinden blev skiftet ud med noget bedre hundelegetøj straks efter)
Se alle forsidebilleder fra 2013